Neuropsykologi og viden om sindets processer

Neuropsykologi startede som disciplin i 1861, hvor franskmanden Paul Brocas lokaliserede talecentret i hjernen. Neuropsykologi er læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Inden for neurovidenskaben, har der de sidste par år været øget fokus på at forstå de hjernemæssige processer, der ligger bag adfærd og anvende disse indsigter i forståelsen af psykopatologi og behandling af psykiske udfordringer.

Kognitiv adfærdsterapi og kognitiv psykologi fokuserer primært på tænkningens indhold, men neuropsykologien fokuserer på tænkningens form, altså hvordan opmærksomheds- hukommelses- og problemløsningsfunktoner fungerer under almindelige og særlige forhold. Neurobiologisk viden kan omsættes til behandling, dels som psykoedukation af dig om hjerneprocesser og adfærd, dels via min viden om, hvilke hjernefunktioner, metoderne tilstræber at ændre, så jeg bedre kan intervenere.

0012

I løbet af de senere år er der sket en tilnærmelse mellem kognitiv terapi og neuropsykologi. Dette er hensigtsmæssigt, da tænkningens form og indhold påvirker hinanden. Tankeindhold påvirkes af forudsætninger for og ressourcer til at tænke, og kognitive funktioner påvirkes af indholdet af tanker og følelser. Integrationen af kognitiv adfærdsterapi og neuropsykologi har 2 forgreninger.

Den ene forgrening handler om at undersøge de specifikke kognitive vanskeligheder, der knytter sig til de forskellige psykiske udfordringer. Dette danner grundlag for behandling, der målrettes afhjælpning og træning af disse. Neuropsykologiske undersøgelses- og behandlingsmetoder implementeres med henblik på at tilpasse kognitiv terapi, patientens kognitive ressourcer, og som et supplement til denne.

Der tages højde for patientens vanskeligheder med fx opmærksomhedskontrol og problemløsning, så disse ikke kommer til at udgøre utydelige eller uerkendte forhindringer i det terapeutiske forløb og i forhold til etablering af relationer, arbejdsfastholdelse og håndtering af emotioner og patienten tilbydes eventuelt optræning af kognitive funktioner. Denne strategi kaldes remediering.

Den anden forgrening sigter på at danne en nærmere forståelse af psykiske udfordringers neuropatofysiologi/neurobiologiske karakteristika, som grundlag for udvælgelse og udvikling af terapeutiske metoder. Denne retning kaldes neurobiologisk baseret psykoterapi. Neurobiologisk baseret psykoterapi tager afsæt i viden om de neurale processer, der knytter sig til emotionelle og kognitive reaktioner.

I neurobiologisk psykoterapi giver neuropsykologien en dybere forståelse af, hvordan oplevelser og information bearbejdes, almindeligvis og i forbindelse med de forskellige psykiske udfordringer. Som eksempel kan nævnes angsteksponering. Her repræsenterer den en neurobiologisk metode, idet viden omkring angstresponsen i hjernen giver et neurobiologisk rationale for at intervenere på adfærdsniveau. I praksis er der nemlig en interaktion mellem det overordnede og det underordnede kognitive funktionsniveau.

0013

Der er mange måder hvorpå teori og metoder i kognitiv adfærdsteori og hypnoterapi kan belyses og udvikles gennem forståelse af hjerneprocesserne bag adfærd, og disse vil udvides i takt med nye neurobiologiske indsigter. Der foregår løbende omfattende forskning i de neurobiologiske mekanismer og neuropsykologiske fremtrædelsesformer forbundet med stressresponsen, angst, depression mv. Videre integration af denne vil løbende kunne danne grobund for udvikling af kognitiv adfærdsterapi.

Den psykologiske retning, den psykoterapeutiske retning og de psykoterapeutiske metoder, der bruges i mine behandlingsforløb, ligger alle indenfor den kognitive psykologi. Det er evidensbaserede metoder der skal påvirke dine emotioner, tanker, følelser og adfærd på et bevidst og på et ubevidst plan, så den kognitive psykologiske retning bliver brugt til at få hele din bevidsthed med i .

Kognitiv psykologi indgår også i valget af de skemaer og spørgsmål jeg giver dig i hele processen omkring forløbene, herunder den psykoterapeutiske intervention.

Jeg har erfaring for, at en kombination af metoder, der inddrager både det bevidste og det ubevidste sind og arbejder ud fra et kognitivt psykologisk afsæt, og som arbejder med sindets ressourcer, vil kunne gøre en forskel for mine klienter, idet hele den menneskelige bevidsthed på denne måde inddrages i behandlingen. Jeg arbejder ud fra teorien om at bevidstheden er en udvidet bevidsthed bestående af underbevidsthed og bevidsthed.

Kilder:

  • Berge, T.o. (2004). Kognitiv terapi i praksis. København: Akademisk forlag A/S.
  • Oestrich, I.o. (2019). Grundbog i kognitive metoder. Danmark: Dansk psykologisk forlag A/S.
  • Arendt, M.o. (2012). Kognitiv terapi – nyeste udvikling. København: Hans Reitzels forlag A/S.
  • Gravesen, J.J. (2012). Negativ spontanhypnose. Århus: Forlaget Klim.