Hjemmeopgaver

I de fleste behandlingsforløb hos mig, indgår der hjemmeopgaver mellem sessionerne, så du kan arbejde videre med din udfordring derhjemme, så du får det maksimale udbytte af terapien. Hjemmearbejde er et vigtigt princip i kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi, da det bidrager til at gøre dig til aktiv deltager i behandlingen.

Hjemmeopgaverne udformes i direkte forlængelse af de problemer, der arbejdes med i terapien og de metoder du er blevet præsenteret for her. De fastlægges i samarbejde mellem dig og mig, og hjemmeopgaven skal evalueres i den næstfølgende session. Forskning og undersøgelser viser, at der er signifikant bedre udbytte af terapien, når hjemmeopgaver udføres systematisk.

Kolonneteknik er en ofte anvendt teknik i kognitiv adfærdsterapi, hvor analyse og omstrukturering af klientens tænkning understøttes, idet terapeuten sammen med klienten udfylder et kolonneskema eller klienten gør det som hjemmearbejde. Kolonnearbejdet afsluttes med at skalere følelsesintensiteten og til tider også at reevaluere overbevisning om de negative automatiske tanker. En reduktion viser, at der har fundet en kognitiv forandring sted. Jeg arbejder som udgangspunkt med 4 typer teknikker, først en analyse, så en omstrukturering af negative automatiske tankemønstre hvor hypoteserne testes af, så en teknik med fokus på de behagelige oplevelser, et adfærdseksperiment og herefter en kolonneteknik med fokus på leveregler.

001

Praktisk information

Du er i trygge hænder – Psykoterapeutens kompetencer
Jeg har arbejdet i mange år som psykoterapeut med evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi som speciale. Jeg har 4 års uddannelse (i alt 1538 timer) og talrige kurser fra Psykoterapeut Akademiet og andre anerkendte uddannelsesinstitutioner i Danmark og England. Jeg er medlem af Danmarks Komplementære behandlere (DAKOBE) og Foreningen af danske psykoterapeuter (FADP), og er dækket af en erhvervsansvarsforsikring og følger de etiske retningslinier. Jeg får løbende supervision fra andre psykoterapeuter, så hos mig er du garanteret høj kvalitet og etik.

Læs mere om etik og hvordan jeg behandler dine personoplysninger her

Priser

Psykoterapi, ca. 90 min 1.000 kr.
Hypnoseterapi, ca. 90 min 1.000 kr.
Spirituel healing, ca. 45 min 600 kr.
Tidligere liv, ca. 90 min. 1.200 kr.
Livet mellem livene 2.000 kr.
Spirituelt udviklingsforløb 4.000 kr.
Zoneterapi u/ terapi, ca. 50 min. 600 kr.
Zoneterapi m/ terapi, ca. 90 min. 1.000 kr.

Betaling kan ske på en af følgende måder:

  • Via mobilepay til 3048 0788
  • Kontant