Alle indlæg af Joanhelle@icloud.com

Mindfulness

Mindfulness er teknikker, der lærer dig at være mere til stede i nuet og være mere kærlig mod dig selv uden at dømme. Mindfulness har rødder i buddhismen, men kan også spores til andre store verdensreligioner. Forskning viser, at mindfulness har en positiv effekt på symptomer, holdninger, adfærd og selvopfattelse. Mindfulness kan forbedre dit værn mod stress og formindske og give dig indre ro. Når du har opnået indre ro, så styrkes din evne til at lære nyt og læse problemer, og du kan komme i kontakt med dine indre healende ressourcer.

I mindfulness fokuserer man på nuet og i hypnose fokuseres der på fremtiden eller fortiden. Mindfulness er et gode supplement til hypnose, da det i mindfulness er det primære fokus at distancere sig fra association (dissociere) i modsætning til hypnose, hvor klienten løsriver sig ved at associere ved en fremadrettet forestilling.

Når man er mindful, er man altså i stand til at være bevidst om sine fornemmelser, tanker, følelser fra øjeblik til øjeblik uden at blive for knyttet til hvad der opfattes. Det er en anerkendelse af, hvad der sker lige nu med en bevidsthed om at give slip på tidligere og fremtidige fornemmelser. Mindfulness vinder indpas i både forskning og praksis i forhold til mange psykiske udfordringer. Fornemmelser, tanker og følelser kan opfattes som behagelige, ubehagelige eller neutrale. Mindfulness tillader stemningerne at være, som de er, uden at skulle lave om på det eller lave om på sig selv.

002

 

Neuropsykologi og viden om sindets processer

Neuropsykologi startede som disciplin i 1861, hvor franskmanden Paul Brocas lokaliserede talecentret i hjernen. Neuropsykologi er læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, herunder kognition og følelser. Inden for neurovidenskaben, har der de sidste par år været øget fokus på at forstå de hjernemæssige processer, der ligger bag adfærd og anvende disse indsigter i forståelsen af psykopatologi og behandling af psykiske udfordringer.

Kognitiv adfærdsterapi og kognitiv psykologi fokuserer primært på tænkningens indhold, men neuropsykologien fokuserer på tænkningens form, altså hvordan opmærksomheds- hukommelses- og problemløsningsfunktoner fungerer under almindelige og særlige forhold. Neurobiologisk viden kan omsættes til behandling, dels som psykoedukation af dig om hjerneprocesser og adfærd, dels via min viden om, hvilke hjernefunktioner, metoderne tilstræber at ændre, så jeg bedre kan intervenere.

0012

I løbet af de senere år er der sket en tilnærmelse mellem kognitiv terapi og neuropsykologi. Dette er hensigtsmæssigt, da tænkningens form og indhold påvirker hinanden. Tankeindhold påvirkes af forudsætninger for og ressourcer til at tænke, og kognitive funktioner påvirkes af indholdet af tanker og følelser. Integrationen af kognitiv adfærdsterapi og neuropsykologi har 2 forgreninger.

Den ene forgrening handler om at undersøge de specifikke kognitive vanskeligheder, der knytter sig til de forskellige psykiske udfordringer. Dette danner grundlag for behandling, der målrettes afhjælpning og træning af disse. Neuropsykologiske undersøgelses- og behandlingsmetoder implementeres med henblik på at tilpasse kognitiv terapi, patientens kognitive ressourcer, og som et supplement til denne.

Der tages højde for patientens vanskeligheder med fx opmærksomhedskontrol og problemløsning, så disse ikke kommer til at udgøre utydelige eller uerkendte forhindringer i det terapeutiske forløb og i forhold til etablering af relationer, arbejdsfastholdelse og håndtering af emotioner og patienten tilbydes eventuelt optræning af kognitive funktioner. Denne strategi kaldes remediering.

Den anden forgrening sigter på at danne en nærmere forståelse af psykiske udfordringers neuropatofysiologi/neurobiologiske karakteristika, som grundlag for udvælgelse og udvikling af terapeutiske metoder. Denne retning kaldes neurobiologisk baseret psykoterapi. Neurobiologisk baseret psykoterapi tager afsæt i viden om de neurale processer, der knytter sig til emotionelle og kognitive reaktioner.

I neurobiologisk psykoterapi giver neuropsykologien en dybere forståelse af, hvordan oplevelser og information bearbejdes, almindeligvis og i forbindelse med de forskellige psykiske udfordringer. Som eksempel kan nævnes angsteksponering. Her repræsenterer den en neurobiologisk metode, idet viden omkring angstresponsen i hjernen giver et neurobiologisk rationale for at intervenere på adfærdsniveau. I praksis er der nemlig en interaktion mellem det overordnede og det underordnede kognitive funktionsniveau.

0013

Der er mange måder hvorpå teori og metoder i kognitiv adfærdsteori og hypnoterapi kan belyses og udvikles gennem forståelse af hjerneprocesserne bag adfærd, og disse vil udvides i takt med nye neurobiologiske indsigter. Der foregår løbende omfattende forskning i de neurobiologiske mekanismer og neuropsykologiske fremtrædelsesformer forbundet med stressresponsen, angst, depression mv. Videre integration af denne vil løbende kunne danne grobund for udvikling af kognitiv adfærdsterapi.

Den psykologiske retning, den psykoterapeutiske retning og de psykoterapeutiske metoder, der bruges i mine behandlingsforløb, ligger alle indenfor den kognitive psykologi. Det er evidensbaserede metoder der skal påvirke dine emotioner, tanker, følelser og adfærd på et bevidst og på et ubevidst plan, så den kognitive psykologiske retning bliver brugt til at få hele din bevidsthed med i .

Kognitiv psykologi indgår også i valget af de skemaer og spørgsmål jeg giver dig i hele processen omkring forløbene, herunder den psykoterapeutiske intervention.

Jeg har erfaring for, at en kombination af metoder, der inddrager både det bevidste og det ubevidste sind og arbejder ud fra et kognitivt psykologisk afsæt, og som arbejder med sindets ressourcer, vil kunne gøre en forskel for mine klienter, idet hele den menneskelige bevidsthed på denne måde inddrages i behandlingen. Jeg arbejder ud fra teorien om at bevidstheden er en udvidet bevidsthed bestående af underbevidsthed og bevidsthed.

Kilder:

  • Berge, T.o. (2004). Kognitiv terapi i praksis. København: Akademisk forlag A/S.
  • Oestrich, I.o. (2019). Grundbog i kognitive metoder. Danmark: Dansk psykologisk forlag A/S.
  • Arendt, M.o. (2012). Kognitiv terapi – nyeste udvikling. København: Hans Reitzels forlag A/S.
  • Gravesen, J.J. (2012). Negativ spontanhypnose. Århus: Forlaget Klim.

Humanistisk psykologi som rammen for terapi

Humanistisk psykologi skal ses som rammen om hele terapien, da tilgangen er at møde dig i din model af verden og hjælpe dig til at sætte ord på din udfordring og hvad der ligger bag.  Herefter tages der udgangspunkt i dit ønske om forandring, mål og motivation.

Udgangspunktet for humanistisk psykoterapi er at psykoterapeuten tror på sine egne og klientens ressourcer, og har respekt for klientens model af verden, og at svarene på udfordringerne skal findes på det ubevidste plan.

Den psykologiske retning, den psykoterapeutiske retning og de psykoterapeutiske metoder, der bruges i mine behandlingsforløb, ligger alle indenfor den kognitive psykologi, og hænger sammen med humanistisk psykologi på mange måder. Det er metoder der skal påvirke dine emotioner, tanker, følelser og adfærd på et bevidst og på et ubevidst plan, så den kognitive psykologiske retning bliver brugt til at få hele din bevidsthed med i behandlingsforløbet.

0010

Kognitiv psykologi indgår også i valget af de skemaer og spørgsmål jeg giver dig i hele processen omkring forløbene, herunder den psykoterapeutiske intervention.

Jeg har erfaring for, at en kombination af metoder, der inddrager både det bevidste og det ubevidste sind og arbejder ud fra et kognitivt psykologisk afsæt, og som arbejder med sindets ressourcer, gør en forskel for mine klienter, idet hele den menneskelige bevidsthed på denne måde inddrages i behandlingen. Jeg arbejder ud fra teorien om at bevidstheden er en udvidet bevidsthed bestående af underbevidsthed og bevidsthed.

Kilder:

  • Jørgensen, B. (2003). Politikens psykologihåndbog. København: Politikens forlag A/S.
  • Koester, T.o. (2016). Introduktion til psykologi. Frederiksberg: Forlaget Frydenlund.
  • Gravesen, J.J. (2012). Negativ spontanhypnose. Århus: Forlaget Klim.

Hvorfor er Kognitiv psykologi en central del af mine behandlingsforløb?

Kognitiv psykologi hviler på forskning om hvordan mennesker modtager, bearbejder, lagrer og anvender information. Det er læren om menneskets kontinuerlige bearbejdning af information, og læren om hvordan vi tænker på, forestiller os, eller husker en bestemt hændelse. Kognitiv psykologi tager afsæt i, at klienten har alle de ressourcer, der skal til for at løse den aktuelle udfordring og tager udgangspunkt i aktuelle problemer og i de tankemønstre, der vedligeholder problemerne.

Kognitiv psykologi vandt indpas i 1960`erne og teorien om kognitiv psykologi og den kognitive model blev første gang beskrevet i bogen ”Cognitive psychology (1976) af U. Neisser. Den kognitive model er baseret på indlærings- og udviklingspsykologi, men bygger også på neurologisk videnskab og psykologi.

Kognitiv adfærdsterapi, hypnoterapi og mindfulness er alle terapiretninger, der ligger indenfor den kognitive psykologiske retning med en snitflade til psykodynamisk psykoterapi på grund af arbejdet med de ubevidste konflikter i barndommen og relationerne til de vigtigste omsorgspersoner.

0008

Den psykologiske retning, den psykoterapeutiske retning og de psykoterapeutiske metoder, der bruges i mine behandlingsforløb, ligger alle indenfor den kognitive psykologi. Det er metoder der skal påvirke dine emotioner, tanker, følelser og adfærd på et bevidst og på et ubevidst plan, så den kognitive psykologiske retning bliver brugt til at få hele din bevidsthed med i behandlingsforløbet.

Kognitiv psykologi indgår også i valget af de skemaer og spørgsmål jeg giver dig i hele processen omkring forløbene, herunder den psykoterapeutiske intervention.

Jeg har erfaring for, at en kombination af metoder, der inddrager både det bevidste og det ubevidste sind og arbejder ud fra et kognitivt psykologisk afsæt, og som arbejder med sindets ressourcer, vil kunne gøre en forskel for mine klienter, idet hele den menneskelige bevidsthed på denne måde inddrages i behandlingen. Jeg arbejder ud fra teorien om at bevidstheden er en udvidet bevidsthed bestående af underbevidsthed og bevidsthed.

Vi er udstyret med en gammel, analog hjerne, der er designet til ganske små samfund, og vi lever i et moderne samfund med nye krav (Madsen, P.L., s. 199), så den moderne hjerne er på overarbejde. (Lunding-Gregersen, V.o., side 27). I forlængelse af dette er compassion fokuseret terapi, der er udviklet af psykolog og professor Poul Gilbert og forskningsbaseret, og som også kunne være interessant at vurdere i forhold til tinnitus. Se mere om compassion fokuseret terapi i bilag 31. Det kunne også have været relevant at at inddrage teorier og metoder fra den psykoterapeutiske retning, der hedder neuroaffektiv psykoterapi (Hart, S. (2015), da jeg via grundig psykoedukation og ved at respektere klientens model af verden, forsøgt at opbygge et fælles ståsted sammen med klienten.

Kilder:

  • Berge, T.o. (2004). Kognitiv terapi i praksis. København: Akademisk forlag A/S.
  • Oestrich, I.o. (2019). Grundbog i kognitive metoder. Danmark: Dansk psykologisk forlag A/S.
  • Arendt, M.o. (2012). Kognitiv terapi – nyeste udvikling. København: Hans Reitzels forlag A/S.
  • Gravesen, J.J. (2012). Negativ spontanhypnose. Århus: Forlaget Klim.

003

Forandrende samtale

Sokratiske spørgsmål er en metode fra kognitiv adfærdsterapi, der hjælper klienten med at reflektere over betydningen af forskellige måder at tænke på. De sokratiske spørgsmål tager som regel afsæt i klientens tænkning om et aktuelt, konkret problem, og fører derefter klienten rundt om dette, så nye synsvinkler kan opstå, tidligere overbevisninger kan revurderes, eller helt nye konstrueres. Spørgsmålene retter klientens opmærksomhed mod information, der aktuelt ligger uden for hans synsfelt, og kan bevæge sig bort fra udgangspunktet til helt andre områder.  Sluttelig vendes blikket igen mod det aktuelle problem, som klienten nu kan se på med nye øjne.

Der sondres mellem spørgsmål med udforskende hensigt og spørgsmål med forandrende hensigt. De udforskende/analyserende spørgsmål stilles oftest før de forandrende/strukturerende spørgsmål. I kognitiv terapi er sokratisk dialog en undersøgende proces, der løber hele vejen igennem behandlingsforløbet.

Et andet gennemgående terapeutisk princip i kognitiv terapi kaldes vejledt opdagelse og det hænger sammen med sokratiske spørgsmål. Det er betegnelsen for det fælles undersøgende samarbejde, kombineret med en direktivstil. Vejledt opdagelse består af sokratiske spørgsmål og adfærdseksperimenter. Disse 2 metoder anvendes i hele terapiforløbet såvel i sessionen som via hjemmeopgaver, der udgør den 3. gennemgående metode.

Nøglemodellen og metamodellering er spørgeteknikker fra Neuro Lingvistisk Programmering som beskæftiger sig med sammenhængen mellem tanker (neuro) og sprog (lingvistik), og som er gode at bruge til afdækning af udfordring og mål, bevis, neurologiske niveauer, værdier, overbevisninger, metaprogrammer og anden relevant viden om patientens tilstand. Metamodellen kan bruges til at blive opmærksom på klientens sprogmønstre og kan bruges til at spørge ind de steder, hvor der blev brugt nogle.

Filosoffen Sokrates (født ca. 470 f.kr.) spillede en central rolle i den kulturkamp, der rasede i Athen. Han gik ofte rundt i byen og talte med folk. Han lagde vægt på at fremstå som en person, der ikke vidste ret meget, eller slet ingenting. En af de meste udtalelser var ”jeg ved, at jeg intet ved”. Dette var udgangspunktet for hans spørgende holdning i samtalen. En samtale med Sokrates førte som regel til, at de der tog ordet, begyndte at granske sig selv, deres egen viden og egne mål i livet. I Sokrates debatlære blev dialogen fremstillet som en gensidig hjælp til bedre erkendelse.

I kognitiv terapi bør terapeuten ideelt set fremstå som en ledsager eller guide; en vejleder i netop den sokratiske model. Målet er ikke at lære klienten at ”tænke positivt”, idet urealistisk positiv tænkning, stik imod hensigten, kan svække klientens mulighed for at mestre livsproblemer. Målet er snarere at få klienten til at reflektere over betydningen af forskellige måder at tænke på.

I kognitiv terapi er sokratisk dialog en undersøgende proces, der løber hele vejen igennem behandlingsforløbet. Metoden farver den terapeutiske relation og udgør et væsentligt alternativ til såvel tolkning som rådgivning. De sokratiske spørgsmål tager som regel afsæt i klientens tænkning om et aktuelt, konkret problem, og fører derefter klienten rundt om dette, så nye synsvinkler kan opstå, tidligere overbevisninger kan revurderes eller helt nye konstrueres.

003

Spørgsmålene retter klientens opmærksomhed mod information, der aktuelt ligger uden for hans synsfelt, og kan bevæge sig bort fra udgangspunktet til helt andre områder.  Sluttelig vendes blikket igen mod det aktuelle problem, som klienten nu kan se på med nye øjne. Der sondres mellem spørgsmål med udforskende hensigt og spørgsmål med forandrende hensigt. De udforskende/analyserende spørgsmål stilles oftest før de forandrende/strukturerende spørgsmål. Udforskende spørgsmål identificerer ydre og indre faktorer i den situation, der tages udgangspunkt i.

Ydre faktorer vil sige iagttagelige forhold, der fremgår af spørgsmålene, hvem, hvor, hvornår, hvordan. Indre faktorer omfatter de tanker, følelser og kropslige reaktioner, der opstod i personen i situationen. Spørgsmålene bidrager til en analyse af situationen ved at adskille disse komponenter, undersøge dem hver for sig, og herefter foretage en vurdering af deres sammenhæng. Herefter finder klienten den dominerende følelse.

Klienten finder også den negative automatiske tanke, der i situationen medfører størst emotionelt ubehag, den ”centrale tanke”. Denne bliver herefter genstand for yderligere undersøgelse og udfordring. De forandrende spørgsmål undersøger evidensen for den centrale tanke og klargør logiske brud og uforklarede aspekter med henblik på at skabe kognitiv dissonans. (Du sagde, at hun ikke kan lide dig, men lidt senere ringede hun til dig for at invitere dig på kaffe, hvordan kan du forklare det)? Hermed danner klienten nye hypoteser. Terapeuten skal også hjælpe klienten til at prøve sine beviser af (bevisførelse) for en central tanke, f.eks.: Hvad bygger du den antagelse på, at du ikke duer til noget? Har du erfaringer, der kunne pege i en anden retning? Spørgsmål, der fører til bidrager, at klienten finder alternativer, kan være relativt ledende, ”kunne man tænke sig andre grunde til at han ikke hilste på dig end at han ikke kunne lide dig? Spørgsmål om fordele og ulemper ved såvel en gammel som en nyere antagelse, kan anvendes.

Endelig stilles der ofte afslutningsvis direkte spørgsmål til, hvad klienten ønsker skal være anderledes, hvordan ændringerne kan opnås og hvordan de opnåede forandringer kan måles. Opsummering anvendes ofte under sokratisk dialog, idet terapeuten dels sikrer sig at begge parter er enige om hvilken argumentation der har ført dem til et givet tidspunkt, dels giver klienten mulighed for at lægge mærke til logiske brud i sine følgeslutninger.

004

Hypnoterapi

Moderne hypnoterapi blev grundlagt af den amerikanske psykolog Milton Erickson (1901-1981). Milton Erickson brugte hypnoterapi på en indirekte måde, idet Milton Erickson udviklede en ikke autoritær og indirekte måde at arbejde med hypnose på, bland andet ved hjælp af suggestioner (forslag) og metaforer. Hypnose har været kendt og benyttet som terapiform i mange år.

I hypnoterapi arbejder man også med elementerne i den kognitive diamant fra kognitiv adfærdsterapi, men det sker på både et bevidst og et ubevidst plan, og man arbejder med billeder og fortidens introjekter. Man arbejder ofte med koblingen mellem nutiden og fortiden, eks. via teknikken følelsesbroen, og man danner positive billeder af fremtiden. Hypnoterapi er opmærksom på og arbejder med dissociative tilstande og trancefænomener, og kan både beskæftige sig med symptom og årsag.  Hypnoterapi er ikke en hovedteori indenfor psykoterapi, da den ikke har en teori om adfærdsændringer eller om psykopatologi.

02c

Kognitiv terapi og hypnoterapi sigter på at konfrontere og omstrukturere negative tanker og grundantagelser. I den kognitive diamant sker det gennem arbejdet med tanker, følelser og adfærd og i  hypnoterapi sker det via klientens egen analyse og brug af forestillingsevner og billeddannelse samt ved at udnytte klientens ressourcefyldte oplevelser, ego-states eller introjekter fra fortiden. Uhensigtsmæssige grundantagelser forstås i hypnoterapi som uhensigtsmæssige hypnotiske ordrer, der kan vedligeholde en negativ refleksmæssig indlæring med dertil hørende leveregler og strategier, der virker kompenserende for de uhensigtsmæssige grundantagelser.

Hypnoterapi anvender trancens muligheder for at skabe en udvidet bevidsthed med en tilstand af ”fleksibilitet”. Den kognitive terapi er ofte begrænset til at arbejde med fokus på nutid og bevidste tanker, hvor de ubevidste indlæringer og hypnotiske ordrer kan være svært tilgængelige for analyse og behandling. En del kognitive terapeuter arbejder også med hypnose for bedre at kunne undersøge ubevidste indlæringer og at udnytte dissociation og trancefænomenerne i analyse og behandling.

Det er godt at inddrage hypnose i behandlingsforløb, idet hypnosen fordyber klienterne i en sindstilstand, hvor det ubevidste og skemata fra barndommen kan nås på en sådan måde, at de terapeutiske mål kan forstærkes, hypnosen faciliterer ny læring og nye erfaringer, hypnosen hjælper klienten til at forestille sig nye måder at respondere på, skaber ændringer af den indre virkelighed og skærper fokus i forhold til terapimålene.

03C

Du er i trygge hænder – Psykoterapeutens kompetencer

Jeg har arbejdet i mange år som psykoterapeut med evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi som speciale. Jeg har 4 års uddannelse (i alt 1538 timer) og talrige kurser fra Psykoterapeut Akademiet og andre anerkendte uddannelsesinstitutioner i Danmark og England. Jeg er medlem af Danmarks Komplementære behandlere (DAKOBE) og Foreningen af danske psykoterapeuter (FADP), og er dækket af en erhvervsansvarsforsikring og følger de etiske retningslinier. Jeg får løbende supervision fra andre psykoterapeuter, så hos mig er du garanteret høj kvalitet og etik.

Læs mere om etik og hvordan jeg behandler dine personoplysninger her

 

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi opstod i midten af 1960`erne og blev udviklet af den amerikanske psykiater Aaron T. Beck. Kognitiv adfærdsterapi er den mest fremtrædende og internationalt anerkendte psykoterapeutiske hovedretning og bygger på mængder af kliniske erfaringer, teorier og forskning, er erklæret udogmatisk og evidensbaseret i forhold til teori om psykopatologi, terapiens virkningsmekanismer og effekt af denne. Kognitiv adfærdsterapi lægger vægt på tænkningens og adfærdens betydning for følelseslivet og for udviklingen psykiske problemer og symptomer.  Tilsvarende retter terapien sig primært mod handlemønstre og kognition. I kognitiv terapi arbejder man med ”den kognitive diamant”.

Terapiens fokus er på nutidige problemer og konkrete eksempler på dem i nutiden. Der arbejdes på et bevidst plan ud fra den forståelse, at tanker påvirker følelser, kropslige reaktioner og adfærd, og der arbejdes med at konfrontere uhensigtsmæssige grundantagelser om selvet, og hvor de stammer fra i fortiden. Man arbejder med futurepace/progression, idet man arbejder med hvad klienten gerne ville ”gøre, eller konkret vil opnå med terapien”, og man arbejder med hvad klienten kunne tænke sig af befordrende tanker i stedet for de negative tanker eller katastrofetankerne. Kognitiv adfærdsterapi giver ikke personen redskaber til at komme til selve årsagen, men primært redskaber til at cope med det. Den kognitive model har været genstand for megen forskning, især inden for kognitiv eksperimental psykologi. Der er tale om grundforskning, som er rettet mod at undersøge hypoteser indenfor en kognitiv model.

02B

Indenfor området for laboratorieforskning, har man beskæftiget sig med centrale hypoteser i den kognitive model og har efterprøvet disse med videnskabelige metoder. Overordnet set klarer teorien sig rimelig godt, idet forskningen støtter hypoteserne. Indenfor området kliniske studier, dvs. virkningen af kognitiv terapi, har der været foretaget mange undersøgelser, da metoden har en letforståelig opbygning og klare rammer. Specielt ved angst- og depressive tilstande og ved stress, har metoden vist sig effektiv.

Kognitiv terapi og hypnoterapi sigter på at konfrontere og omstrukturere negative tanker og grundantagelser. I den kognitive diamant sker det gennem arbejdet med tanker, følelser og adfærd og i  hypnoterapi sker det via klientens egen analyse og brug af forestillingsevner og billeddannelse samt ved at udnytte klientens ressourcefyldte oplevelser, ego-states eller introjekter fra fortiden. Uhensigtsmæssige grundantagelser forstås i hypnoterapi som uhensigtsmæssige hypnotiske ordrer, der kan vedligeholde en negativ refleksmæssig indlæring med dertil hørende leveregler og strategier, der virker kompenserende for de uhensigtsmæssige grundantagelser.

Hypnoterapi anvender trancens muligheder for at skabe en udvidet bevidsthed med en tilstand af ”fleksibilitet”. Den kognitive terapi er ofte begrænset til at arbejde med fokus på nutid og bevidste tanker, hvor de ubevidste indlæringer og hypnotiske ordrer kan være svært tilgængelige for analyse og behandling. En del kognitive terapeuter arbejder også med hypnose for bedre at kunne undersøge ubevidste indlæringer og at udnytte dissociation og trancefænomenerne i analyse og behandling.

Den canadiske psykolog og forsker har forsket i evidensbaseret kognitiv hypnoterapi. Han har primært fokuseret på emotionelle forstyrrelser og forskningsbaseret integrativ psykoterapi. I 2017 gennemførte han et internationalt anerkendt forskningsprojekt, hvor han sammenlignede kognitiv terapi med kognitiv hypnoterapi i forhold til kronisk deprimerede patienter. Han fandt et signifikant bedre behandlingsresultat, for den gruppe af patienter, hvor den kognitive terapi blev suppleret med hypnoterapeutiske metoder.

03B

Du er i trygge hænder – Psykoterapeutens kompetencer

Jeg har arbejdet i mange år som psykoterapeut med evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi som speciale. Jeg har 4 års uddannelse (i alt 1538 timer) og talrige kurser fra Psykoterapeut Akademiet og andre anerkendte uddannelsesinstitutioner i Danmark og England. Jeg er medlem af Danmarks Komplementære behandlere (DAKOBE) og Foreningen af danske psykoterapeuter (FADP), og er dækket af en erhvervsansvarsforsikring og følger de etiske retningslinier.  Jeg får løbende supervision fra andre psykoterapeuter, så hos mig er du garanteret høj kvalitet og etik.

Læs mere om etik og hvordan jeg behandler dine personoplysninger her

Evidensbaseret kognitiv hypnoterapi og forskning

Jeg arbejder med kognitiv hypnoterapi fordi metoden er evidensbaseret og veldokumenteret gennem forskning i mange år. Min inspirationskilde er psykologen og forskeren Assen Alladin, som gennem de sidste 30 år har forsket på forskellige canadiske universiteter i hypnoterapi kombineret med kognitiv adfærdsterapi. Assen Alladin har udgivet sine forskningsresultater i diverse internationale tidsskrifter og har skrevet nogle gode bøger, hvor han beskriver kognitiv hypnoterapi som en assimileret, integreret psykoterapeutisk retning, der opfylder de internationale kriterier for at være en psykoterapeutisk retning som opfylder kravene til evidens.
Dr. Assan Alladin, har gennem sin forskning primært fokuseret på emotionelle forstyrrelser og forskningsbaseret integrativ psykoterapi. I 2017 gennemførte han et internationalt anerkendt forskningsprojekt, hvor han sammenlignede kognitiv terapi med kognitiv hypnoterapi i forhold til kronisk deprimerede patienter. Han fandt et signifikant bedre behandlingsresultat, for den gruppe af patienter, hvor den kognitive terapi blev suppleret med hypnoterapeutiske metoder.

I 2007 blev der af Aladdin A. og Alibhai gennemført et forsøg, hvor depressive klienter blev behandlet med enten kognitiv adfærdsterapi eller kognitiv hypnoterapi. Behandlingsudbyttet af de 2 behandlingsformer blev herefter sammenlignet og begge metoder synes at virke, og virkede bedst hos de klienter, der blev behandlet med kognitiv hypnoterapi. Selvom udbyttet af kognitiv hypnoterapi faldt allerede efter 16 uger hos de klienter, der var blevet behandlet med kognitiv hypnoterapi i forhold til de andre, så undersøgelsen dokumenterer, at hypnoterapi integreret med kognitiv terapi kan forbedre behandlingseffekten i forhold til kognitiv adfærdsterapi alene. Undersøgelsen forklarer dog ikke hvilke af de hypnoterapeutiske elementer, som indgik i behandlingen, der er særligt virksomme eller hvorfor hypnose virker.

02

Dr. A.Alladin påpeger, at det i kognitiv hypnoterapi er vigtigt, at terapeuten er opmærksom på assimileringsprocessen, da hypnotiske regressionsteknikker der leder efter ubevidst viden kan stå i modsætning til kognitiv teori hvor der ledes efter bevidst viden, og anbefaler at blande kognitiv adfærdsterapi med hypnotiske teknikker så som afslapning, selvhypnose, egostate og posthypnotiske suggestioner.

Kognitiv terapi og hypnoterapi sigter på at konfrontere og omstrukturere negative tanker og grundantagelser. I den kognitive diamant sker det gennem arbejdet med tanker, følelser og adfærd og i hypnoterapi sker det via klientens egen analyse og brug af forestillingsevner og billeddannelse samt ved at udnytte klientens ressourcefyldte oplevelser, egostates eller introjekter fra fortiden. Uhensigtsmæssige grundantagelser forstås i hypnoterapi som uhensigtsmæssige hypnotiske ordrer, der kan vedligeholde en negativ refleksmæssig indlæring med dertil hørende leveregler og strategier, der virker kompenserende for de uhensigtsmæssige grundantagelser.
Hypnoterapi anvender trancens muligheder for at skabe en udvidet bevidsthed med en tilstand af ”fleksibilitet” i sindet. Den kognitive terapi er ofte begrænset til at arbejde med fokus på nutid og bevidste tanker, hvor de ubevidste indlæringer og hypnotiske ordrer kan være svært tilgængelige for analyse og behandling. En del kognitive terapeuter arbejder også med hypnose for bedre at kunne undersøge ubevidste indlæringer og at udnytte dissociation og trancefænomenerne i analyse og behandling.
Psykologen Lone Kærvang anbefaler varmt at inddrage regressionteknikker i kognitiv hypnoterapi sammen med egostate teknikker.

Kilder:
• Berge, T.o. (2004). Kognitiv terapi i praksis. København: Akademisk forlag A/S.
• Oestrich, I.o. (2019). Grundbog i kognitive metoder.
Danmark: Dansk psykologisk forlag A/S.
• Arendt, M.o. (2012). Kognitiv terapi – nyeste udvikling.
København: Hans Reitzels forlag A/S.
• Gravesen, J.J. (2012). Negativ spontanhypnose. Århus: Forlaget Klim.

 

03

 

Du er i trygge hænder – Psykoterapeutens kompetencer

Jeg har arbejdet i mange år som psykoterapeut med evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi som speciale. Jeg har 4 års uddannelse (i alt 1538 timer) og talrige kurser fra Psykoterapeut Akademiet og andre anerkendte uddannelsesinstitutioner i Danmark og England. Jeg er medlem af Danmarks Komplementære behandlere (DAKOBE) og Foreningen af danske psykoterapeuter (FADP), og er dækket af en erhvervsansvarsforsikring og følger de etiske retningslinier. Jeg får løbende supervision fra andre psykoterapeuter, så hos mig er du garanteret høj kvalitet og etik.
Læs mere om etik og hvordan jeg behandler dine personoplysninger her